Om Sct. Knuds Gilde i Ringsted

Knudsgilde i Ringsted har til formål at fremme kendskabet til Ringsteds og Midtsjællands middelalderhistorie og videreføre Knudsgildernes traditioner under værdige og festlige former. Der arbejdes for at udbrede viden om egnens centrale placering i dansk middelalderhistorie bl.a. gennem foredrag, arrangementer og udflugter

Sct. Knuds Gilderne ærer en af de mest ikoniske skikkelser i Danmarks historie, Knud Lavard.

Knudsgildernes historie begynder ganske nær ved Ringsted, i Haraldsted Skov, hvor Knud Lavard blev myrdet den 7. januar 1131 af sin fætter Magnus. Gilderne er omtalt første gang i et brev fra kong Valdemar den Store omkring 1170, som en eksisterende og veletableret organisation.

Knud Lavard indtog en vigtig rolle som hertug af Slesvig, hvorfra han førte krig ind i Holsten og de hedenske vendiske områder langs Østersøen. I 1127 blev han indsat som konge over det vendiske folk abodritterne af hertug Lothar (den senere tyske kejser) og kom på den måde til at tjene to herrer, den danske kong Niels og den tyske fyrste Lothar. Da Niels' søn lokkede Knud i baghold, kan det skyldes en angst for en rival til tronen, en angst for tysk sæd og skik, eller måske bare stridigheder mellem forskellige danske stormandsfraktioner.

I første omgang blev Knud begravet i Haraldsted, men hurtigt overført til Ringsted, hvor Erik Emune i 1135 byggede et stort kloster til at rumme hans jordiske rester. Allerede på det tidspunkt skete der mirakler ved Knuds grav, og der var et præsteskab til at varetage gudstjenesterne og samle beretninger om Knuds liv og undergerninger. I det små har disse præster dannet de første spirer til Knudsgilderne.

I 1146 forsøgte kong Svend Grathe og den unge Valdemar, Knuds søn, at sætte Knuds knogler på højalteret i klosterkirken i Ringsted og dermed give ham en officiel placering som helgen, hvad ærkebiskop Eskil protesterede imod af administrative grunde. Kun paven burde helgenkåre, ikke kongen. Omkring 1158 gav cisterciensermunkene i Esrom 2 mark guld – en på den tid meget stor sum – til udsmykning af Knuds skrin i kirken i Ringsted. Begge dele viser, at der var en levende kult for Knud i Ringsted, som Valdemar støttede aktivt. Den kan have været organiseret som et gilde med regelmæssige møder, bønner og gudstjenester for Knud. En eller anden organisation har der været, for på et tidspunkt centraliserer Valdemar Knudsgilderne i hele sit rige og lægger dem under Ringsted, så de alle skulle betale en årlig sum til hovedgildet. Det er formodentlig sket omkring 1170, da Knud blev paveligt helgenkåret. I 1231 mødtes oldermændene og reviderede skråen (dvs. vedtægterne) for gildet i Ringsted, men vi har desværre ikke bevaret dens indhold.

Vi ved forbløffende lidt om, hvad gildet i Ringsted så egentlig har lavet i løbet at middelalderen. Det har eksisteret og været betydeligt nok til at have sit eget segl, som kendes fra både slutningen af 1200-tallet og fra 1400-tallet, men gildet er nævnt bemærkelsesværdigt få gange. Det skyldes nok, at Knudsgilderne helt fra begyndelsen etablerede sig i kystbyer og dannede et Østersøomspændende netværk af handlende, måske også af krigere. Ringsted har simpelthen været isoleret geografisk i det netværk og har haft sin eneste eksistensberettigelse i at varetage kulten ved skytshelgenens grav. En del af det arbejde har bestået i at have ansvaret for relikvier fra helgenen. Vi må regne med, at de mange knudsaltre, som gilderne overalt i Norden har oprettet og betalt gudstjenester ved, alle har haft et ægte knudsrelikvie i alterbordpladen. Da biskop Gotskalk Ahlefeld i 1513 åbnede Knuds grav i Ringsted for at få relikvier til domkirken i Slesvig, var den nærmest tom.

"Skuespillet om Sankt Knud Hertug" kommer også fra Ringsted. Det må stamme fra senmiddelalderen og står et sted mellem de middelalderlige helgenlegender og moderne skuespil og tyder på, at historien om Knud Lavard og mordet på ham er blevet opført regelmæssigt, måske i forbindelse med hans helgenfest.

I forbindelse med Reformationen blev Knudsgildet i Ringsted nedlagt, uden at vi kender de nærmere omstændigheder. Knud Lavards hovedskal blev opbevaret i Sankt Bendts kirke, indtil Corfitz Ulfeldt gav den som gave til den katolske franske konge i første halvdel af 1600-tallet. (Lars Hermanson, Släkt, vänner och makt. En studie av elitens politiska kultur i 1100-talets Danmark, Göteborg: Historiska Institutionen, 2000).

Knudsgildet i Ringsted var som sagt nedlagt, men i Middelalderåret i Ringsted i 1999 skete noget. Knudssøster Karen Adrian fortæller:

"I sommeren 1999 besøgte 2 svenske gildemedlemmer - Knudsbroder Harald Anderson og Knudssøster Karin Anderson – Ringsted, i forbindelse med at de skulle være guider for en grupperejse senere i august måned for Sct. Knuts Gille i Ronneby. De opsøgte naturligvis Ringsteds Turistbureau for at få informationer og hjælp. Herved kom jeg for første gang i kontakt med institutionen Sct. Knuds Gilde. Fra turistbureauets side arrangerede vi besøg til Sommerspillet i Ringsted i 1999, hvor man i anledning af Middelalderåret opførte "Kildens kraft", der beskrev mordet på Knud Lavard i Haraldsted den 7. januar 1131. I forbindelse med besøget arrangerede vi også en rundvisning ved Knud Lavards kapelruin ved middelalderhistorikeren Kurt Villads Jensen. Dette besøg skabte en varig og varm forbindelse mellem Ringsted og Ronneby.

I forsommeren 2000 besøgte Kurt Villads Jensen, Bodil Heiede Jensen, Søren Pind Jensen og Karen Adrian Harald og Karin Anderson: Den herlige og engagerede snak gjorde, at da Søren Pind og Karen Adrian kort efter igen besøgte Andersons i Ronneby, gav Harald Anderson og Karen Adrian hinanden hånd på, at der nu skulle arbejdes på at få modergildet i Ringsted vakt til live. Vi planlagde i korte træk et arrangement, hvor alle Knudbrødre og Knudssøstre havde mulighed for at møde hinanden, og hvor historieformidling på højt niveau om Knudsgilderne og middelalderen ville være samlingspunktet."

Det førte til, at der i 2002 blev afholdt et Knud Lavard Symposium i Ringsted. Karen Adrian fortæller om dette:

"Den 14. – 15. september 2002 løb dette spændende arrangement af stablen. Harald Anderson havde med sin utrættelige iver skabt stor interesse i Knudsgilderne i Sverige og Flensborg. Lidt over 200 Knudsbrødre og –søstre fra alle daværende gilder satte hinanden stævne i Ringsted denne weekend. Det var også første gang alle Knudsbrødre og –søstre kunne deltage i et fælles arrangement.

Der deltog alt i alt ca. 285 personer. Så Knudsgilderne satte deres absolutte præg på arrangementet.

Programmet startede kl. 10.00, hvor borgmester Benny Christensen modtog Oldermænd og Oldfruer (oldermændenes ægtefæller) samt indbudte diplomater på Ringsted. Hvert gilde fik en kopi i tin af seglet fra Sct. Knuds Gilde i Ringsted samt en CD-rom med billeder af Sct. Bendts kirke. Efter receptionen fortsatte programmet i Sct. Bendts kirke, hvor resten af deltagerne ventede. Borgmester Benny Christensen åbnede Symposiet, hvorefter organist Søren Gleerup Hansen holdt et foredrag om musikken i middelalderen. Dernæst sang korensemblet "4 mand høj" Knud Lavard Messe. Efter programmet i kirken gik alle deltagerne i procession med Dannebrog forrest efterfulgt af gildebannere gennem Nørregade op til Ringsted Teater- & Kongrescenter, hvor resten af arrangementet blev afholdt.

Eftermiddagens program, som Kurt Villads Jensen styrede med kyndig hånd, bød på følgende foredrag: 

Kurt Villads Jensen: Sjællands Jerusalem, Ringsted som korsfarerby

Lars Bisgaard: Gilder, lav og broderskaber i Middelalderen

Per-Oluf Sjöstrand: Åland och omvärlden under äldre medeltiden.

Aftenens program bestod af en herlig Middelalderbuffet, underholdning med middelaldermusik og sang ved ensemblet ALBA, samt middelalderdans ved danseinstruktør Jørgen Schou Pedersen. Et fantastisk syn med alle de lystige deltagere, hvor mange deltagere fra gilderne mødte op i middelalderdragter.

Næste morgen bød programmet på foredrag og lysbilleder ved Anu Mänd om St. Canute Guild in Tallinn. Leif Søndergaard holdt et foredrag, der handlede om "Da Knudsbrødrene skød papegøjen", og foredragsrækken blev afsluttet med Carl-Gustav Andrén, der fortalte om "Knutsgillena under 800 år".

Efter foredragene var der ekskursion til Knud Lavards kapel og Vigersted kirke, hvor henholdsvis Kurt Villads Jensen og Bodil Heiede Jensen fortalte om de historiske steder."

Efter Symposiet tog Karen Adrian initiativ til at få et Knudsgilde genindviet i Ringsted. I tæt samarbejde med Harald Anderson, Ronneby, og Anders Svenningsen, oldermand for gildet i Lund, fik de udarbejdet en gildeskrå og ritualbeskrivelse, der har specielle træk for Ringsted. De nødvendige regalier blev anskaffet med stor hjælp fra sølv- og guldsmed Helle Jørvad Lund.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som holdt informationsmøde i december 2002. Her var interessen så stor, at det blev endegyldigt besluttet, at genindvielsen skulle finde sted den 7. januar 2003 i Sct. Bendts kirke.

En meget smuk eftermiddag med snedække og klingende frost mødte en skare forventningsfulde Ringstedborgere op i Sognegården, hvor vi indledte aftenen med et fælles måltid. 19 kommende Knudssøstre og –brødre havde set hen til denne dag, hvor Ringsted igen skrev Danmarkshistorie ved at genindvi det første gilde i Danmark efter alle de mange år. De første 19 medlemmer var: Karen Adrian, Søren Pind Jensen, Anni Bøge Jørgensen, Mogens Larsen, Sonja Rasmussen, Hans Worm, Jytte Jepsen, Uffe Larsen, Helle Jørvad Lund, Tage Freund, Jens Bøggild, Jens Bjarne Lund, Ejvind Sørensen, Hanne Wenningsted-Torgard, Karsten Wenningsted-Torgard, Dietrich Timmermann, Bodil Heiede Jensen, Polly Danneskiold-Samsøe og Kirsten Christensen.

Der var mange gæster fra andre Knudsgilder, bl.a. Oldermand Anders Svenningsen, Lund, Viceoldermand Nils-Axel Månsson, Malmø, Oldermand Tor Hultberg, Ystad, Oldermand Peter Stenkula, Thumathorp, Oldermand Inge Stoltz, Landskrona, Oldermand Hans Hedvall, Ronneby, Ceremonimester Arne Mårtensson, Laholm og Harald Anderson, Ronneby, der fik en hædersplads ved indvielsen, som "jordemoder" for det nye gilde.

Som en særlig gave fra alle de 10 Sct. Knudsgilder modtog Ringsted gildet en flot sølvpokal til sin klenodiesamling. Mange gilder medbragte endvidere bøger om deres historie som gave til det nye gilde. Den lokale middelalderhistoriker Kurt Villads Jensen fortalte om Knudsgilder og Ringsted som et kulturelt indslag på den store aften.

Efter middag afholdt man stiftende gildestævne, hvor gildeskråen for Sct. Knuds Gilde i Ringsted blev vedtaget.

Det første gilderåd konstituerede sig som følgende: Oldermand Karen Adrian, Ceremonimester og arkivar Uffe Larsen, 1. Stolsbroder Anni Bøge Jørgensen, Gildeskriver Hans Worm, Skatmester Mogens Larsen, Klenodiebevarer Helle Jørvad Lund, Overceremonimester Sonja Rasmussen og Kronikør Jytte Jepsen.

Efter arrangementet i Sognegården stillede man op til procession. Med Cantorum Scolarum Ringstadensis – det kendte "munkekor" - i front gik processionen ad stien op til kirken omkranset af en flot fakkelvej i den glitrende frostsne. Den særlige ceremoni kunne tage sin begyndelse efter koret havde sunget en del af Knud Lavards messe.

Som en særlig hyldest til Gildets værnehelgen Knud Lavard er der i Ringsted Gildets ceremoni indlagt, at der under ceremonien i kirken ligger en rose på Knud Lavards grav. Den første rose, som blev lagt på graven på genindvielsesdagen, er blevet forsølvet og indgår i det årlige ritual i kirken i forbindelse med optagelse af nye Knudsbrødre og –søstre.

Oldermand Anders Svenningsen, Lund, forestod den særlig optagelse af Ringsteds oldermand Karen Adrian. Karen Adrian blev først optaget i Sct. Knuds Gilde ved en ceremoni, hvor hun fik Lundgildets oldermandskæde på. Dernæst fik hun som Knudssøster Ringsteds oldermandskæde på som udnævnt oldermand. Den nye oldermand optog derefter de øvrige 18 recipiender i Sct. Knuds Gilde i Ringsted. Som Knudssøster eller –broder fik hvert medlem Ringsted Gildets emblem - Knudsduen med et rødt og gult bånd. Knudsduen er en kopi af den due, som Ronneby-gildet anvender. Efter endt ceremoni blev der afholdt en hyggelig efterfest i Gildeskriver Hans Worms hjem, hvor snakken gik på ægte gildevis til langt ud på natten.

Og dermed blev Sct. Knuds Gilde i Ringsted en realitet.

Både damer og herrer kan blive optaget i gildet, og der bliver ikke stillet specielle krav for at blive optaget i gildet ud over ved optagelsen, hvor der er særlige krav til påklædning, nemlig kjole og hvidt for herrerne og lang selskabskjole for damerne. Der er heller ingen skjulte ritualer. Det vigtigste er vores fælles interesse for det historiske, og at vi har et godt fællesskab og hygger os sammen.

Gildets motto er "Fred og samdrægtighed".

Gildets segl er det gamle middelaldersegl fra 1400-tallet. Originalstampen til seglet findes på Nationalmuseet i København.